| DEL:" DE FIRE DYR FREMHÆVET
I KORANEN"
HONNINGBIEN
Det er velkendt for de fleste, at honning er en fundamental fødekilde
for den menneskelige krop, mens kun få mennesker er opmærksomme på de
usædvanlige kvaliteter der findes hos honningbien.
Vi ved, at biens fødekilde er nektar, som ikke kan findes om vinteren.
Derfor blander bierne den nektar, som de samler om sommeren med et specielt
sekret fra deres krop og frembringer et nyt næringsmiddel - honning -,
som de gemmer til de kommende vintermåneder.

"Og din Herre åbenbarede bien: Byg huse I bjergene og træerne
og I det som (menneskene) rejser. Spis så af alle frugter og følg
din Herres veje, (som er gjort) lette (for dig). Af deres maver
kommer en drik, mangfoldig I farve, hvori der er lægedom for mennesker.
Sandelig, I dette er der visselig tegn for mennesker, som vil tænke
efter." (Sura al-Nahl: 68-69) |
Det er bemærkelsesværdigt at den mængde honning, som bierne gemmer, er
meget større end den de faktisk behøver. Det første spørgsmål, man stiller
sig selv er, hvorfor stopper bierne ikke denne "overskudsproduktion",
som forekommer at være spild af tid og energi for dem? Svaret på dette
spørgsmål ligger gemt i den "åbenbaring" som i følge Koranens vers er
givet til bien.
Bier frembringer ikke kun honning til sig selv, men også til menneskene.
Bier er, ligesom mange andre skabninger i naturen, også viet til at tjene
mennesket, på samme måde som hønen lægger mindst ét æg om dagen, skønt
den ikke behøver det, og koen frembringer meget mere mælk, end dens kalve
behøver.
FREMRAGENDE ORGANISATION I BISTADET
Biernes liv i bistadet og deres produktion af honning er fascinerende.
Lad os, uden at gå i for mange detaljer, undersøge de grundlæggende træk
ved biernes "sociale liv". Bier skal udføre mange "opgaver", og de udfører
dem alle ved hjælp af en fremragende organisation.

"Og vi har undertvunget det for dem, så de har ridedyr blandt dem
og spiser af (andre blandt) dem. Og de har (forskellige andre slags)
nytte af dem og drikke (mælk). Vil de da ikke være taknemmelige?
(Sura Ya Sin: 72-73)
|
Regulering af luftfugtighed og ventilation: Bistadets
luftfugtighed, som giver honningen dens særlige egenskaber, må holdes
indenfor visse grænser. Hvis luftfugtigheden er over eller under disse
grænser, ødelægges honningen og mister sine beskyttende og nærende kvaliteter.
På lignende måde må temperaturen i bistadet holdes på 35oC,
gennem 10 måneder om året. For at kunne holde temperaturen og luftfugtigheden
i bistadet, indenfor disse bestemte grænser, tager en bestemt gruppe bier
sig af "ventilationen".
På en varm dag kan man nemt se bierne ventilere bistadet. Indgangen til
bistadet fyldes med bier som, idet de holder sig fast til træbygningen,
vifter luft ind i bistadet med deres vinger. I et almindeligt bistade
vil luft som kommer ind fra den ene side, være tvungent til at forlade
stadet fra den anden side.
Andre ventilator-bier arbejder inde i bistadet for at fordele luften
til alle dets hjørner.
Dette ventilationssystem er også brugbart for at beskytte bistadet mod
røg og luftforurening.
Sundhedssystem:
Biernes anstrengelser for at bevare honningens kvalitet begrænser sig
ikke til regulering af luftfugtighed og varme. Indenfor i et bistade eksisterer
der et perfekt sundhedssystem, som holder alt, hvad der kan opstå som
resultat af en bakterieproduktion, under kontrol. Hovedformålet med dette
system er at fjerne alt, hvad der kan producere bakterier. Det grundlæggende
princip i dette sundhedssystem er at forhindre fremmede elementer i at
komme ind i bistadet. For at sikre dette, står der altid to vagtposter
ved bistadets indgang. Hvis et fremmedelement eller et insekt trods denne
sikkerhedsforanstaltning kommer ind i bistadet, går alle bier i aktion
for at fjerne det fra bistadet.
Mod større fremmede elementer, som ikke kan fjernes fra bistadet, bruges
en anden forsvarsmekanisme. Bierne "balsamerer" disse fremmede genstande.
De producerer en substans, der hedder propolis (bi-harpiks), hvormed de
udfører balsameringsprocessen. Den produceres ved, at de tilfører et specielt
sekret til den harpiks, som de samler fra fyrretræer, popler og akacietræer,
og dette bruges også til at reparere sprækker i bistadet. Når denne harpiks
er fyldt i sprækkerne af bierne, tørrer den, når den udsættes for luften,
og danner en hård overflade. Bierne bruger dette materiale til det meste
af deres arbejde.
Her kan man allerede undre sig. Propolis har den egenskab, at den ikke
tillader nogen bakterie at leve i den. Dette gør propolis til et ideelt
balsameringsmiddel. Hvordan kan bierne vide at dette middel er et ideelt
middel til balsamering? Hvordan kan bierne producere et middel, som mennesket
kun kan producere i et laboratorie og ved hjælp af teknologi, når det
har et vist niveau af viden? Hvordan ved de, at et dødt insekt udløser
en bakterieproduktion og at balsamering vil forhindre dette?
Det er indlysende, at bien ikke har nogen viden om dette emne eller har
et laboratorium i sin krop. Bien er kun et insekt, som måler 1-2 cm og
den gør kun det, som dens Herre har åbenbaret for den.
MAXIMAL OPBEVARINGS-FORHOLD VED MINIMAL MATERIALEFORBRUG
Bierne bygger bistader, i hvilke der kan leve og arbejde ca. 80.000 bier,
ved at forme små portioner bivoks.
Bistaderne er opbygget af vokskager, som er bygget af bivoks og som har
hundredvis af små celler på overfladen. Alle bivokskageceller er på nøjagtig
samme størrelse. Dette mirakuløse ingeniørarbejde gennemføres via det
kollektive arbejde fra tusindvis af bier. Bierne bruger disse celler til
at opbevare mad i og til at opfostre de unge bier.
Bierne har i millioner af år brugt den sekskantede form til at bygge
vokskager. (Man har fundet et bi-fossil som er 100 millioner år gammelt).
Det er forbløffende, at de har valgt en sekskantet form frem for en ottekantet
eller femkantet. Matematikere giver denne forklaring: "Den sekskantede
form er den geometriske form, hvormed man opnår den bedste udnyttelse
af et givent område." Hvis vokskagerne var lavet i en anden form, ville
der være områder der ikke blev brugt; der ville således kunne gemmes mindre
honning og færre bier ville drage nytte af det.
Hvis dybden er den samme, vil en trekantet eller firkantet celle kunne
rumme samme mængde honning som en sekskantet celle. Men af alle disse
geometriske former har sekskanten den mindste omkreds. Samtidig med at
de har samme volumen, er den nødvendige mængde voks til sekskantede celler
mindre end den voksmængde, som kræves til trekantede eller firkantede
celler.
Konklusion: Sekskantede celler kræver et minimum af voks for at blive
bygget samtidig med, at de kan rumme maximale mængder honning. Bierne
kan ikke selv have udregnet disse resultater, som mennesket er kommet
frem til gennem mange komplicerede geometriske udregninger. Disse små
dyr bruger den sekskantede form naturligt, fordi de er blevet belært og
"inspireret" hertil af deres Herre.
Den sekskantede udformning af celler er på mange måder praktisk. Cellerne
passer sammen og de deler vægge med hinanden. Dette sikrer maksimal lagerplads
samtidig med et minimalt voksforbrug. Skønt cellernes vægge er temmelig
tynde, er de stærke nok til at bære flere gange deres egen vægt. Ligesom
når de bygger cellernes sidevægge, opnår bierne maksimale besparelser,
når de bygger bundstykkerne.
Vokskager bygges som en plade med to rækker, der ligger bagside mod bagside.
Herved opstår der et problem med det punkt, hvor to celler samles. Problemet
løses ved at cellernes bundflade konstrueres ved at samle tre ligesidede
kvadrater. Når tre celler bygges på den ene side af vokskagen, bygges
bundfladen af en celle automatisk på den anden side af vokskagen.
Da bundfladen består af ligesidede kvadratiske voksplader, kan man se
en fordybning nedad i bunden af disse celler. Dette medfører en forøgelse
af cellens volumen og ligeledes i den mængde honning, der kan gemmes.
ANDRE KARAKTERISTISKE TRÆK VED VOKSKAGE-CELLER
Et andet punkt, som bierne overvejer under konstruktionen af vokskagen,
er cellernes hældningsgrad. Ved at hæve cellerne 13o på begge sider, forhindrer
de cellerne i at blive parallelle med bunden. På denne måde forhindrer
de honning i at løbe ud af cellernes åbning.

"Og i jeres skabelse og i alt, hvad
Han udbreder af levende væsener (på jorden), er der visselig tegn
for et folk, som har en sikker tro."(Sura al-Jathija: 4) |
Mens de arbejder, hænger arbejderbierne på hinanden i cirkler og stimler
sammen i flokke. Herved skaber de den nødvendige temperatur til voksproduktion.
Små celler i deres bagkrop producerer en gennemsigtig væske, som løber
ud og hærder de tynde voks-lag. Bierne samler voksen mellem små kroge
på deres ben. De tager voksen i munden og tygger og bearbejder den, indtil
den er blød nok, hvorefter de giver voksen form i cellerne. Mange bier
arbejder sammen for at sikre arbejdspladsen den nødvendige temperatur,
der kan holde voksen blød og smidig.
Et andet interessant punkt er værd at bemærke: Bygningen af bivokskagen
starter i den øverste del af bistadet og fortsætter samtidig nedad i to
eller tre rækker. Når et stykke vokskage udvikler sig i to modsatte retninger,
forbindes først bunden af de to rækker. Denne proces udføres i en forbløffende
harmoni og orden. Det er derfor aldrig muligt at forstå, at vokskagen
faktisk består af tre forskellige dele. Vokskagestykkerne, som påbegyndtes
samtidigt fra forskellige retninger, er så perfekt arrangerede, at selvom
der er hundredvis af forskellige vinkler i deres struktur, synes de at
være et ensartet stykke.
For at lave en sådan konstruktion, må bierne på forhånd udregne afstanden
mellem start- og forbindelsespunkterne og derefter skabe cellernes dimensioner
i overensstemmelse hermed. Hvordan kan en så fin beregning gøres af tusindvis
af bier? Dette har altid imponeret videnskabsfolk.
Det er indlysende ulogisk at tro, at bierne af sig selv har løst denne
opgave, som mennesket næsten ikke kan håndtere. Der indgår en så fin og
detaljeret organisering, at det er umuligt for bierne selv at gennemføre
denne.
Hvordan opnår de dette? En evolutionist ville forklare det med, at det
blev opnået ved hjælp af instinktet. Hvad er det for et instinkt, som
kan henvende sig til tusindvis af bier på én gang og få dem til at udføre
kollektive opgaver? Det ville ikke være tilstrækkeligt, at hver bi fulgte
sit eget instinkt, idet dens handlinger nødvendigvis må være i overensstemmelse
med de andres instinkter for at opnå dette forbavsende resultat. Derfor
må de være styret af et "instinkt" fra en unik kilde. Bier, som begynder
at bygge bistadet fra forskellige hjørner og kombinerer deres forskellige
opgaver uden at der opstår mellemrum og som konstruerer cellerne ensartet
i en perfekt heksagonal form, må sandelig modtage "instinktive" beskeder
fra den samme kilde!..
Begrebet instinkt, som bruges ovenfor, er ikke andet end et navn, som
det siges i Koranen, i vers 40 i Sura Yusuf. Det er ikke til nogen gavn
at hæfte sig ved sådanne simple navne med det formål at afsløre klare
sandheder. Bier vejledes fra en unik kilde, og derfor udfører de med succes
sådanne opgaver, som de ellers ikke ville have været i stand til. Det
er ikke instinktet, et begreb uden definition, som vejleder bierne, men
den "inspiration", som omtales i Sura al-Nahl. Hvad disse små dyr gør
er at udføre de opgaver, som Allah specielt har givet dem.
HVORDAN DE BESTEMMER RETNINGEN
Bierne
er som regel nødt til at flyve langt og undersøge store områder for at
finde føde. De samler blomsterstøv og ingredienser til honningen indenfor
en radius af 800 m fra bistadet. En bi, som finder blomster, flyver tilbage
til bistadet for at fortælle de andre bier om stedet, men hvordan beskriver
denne bi blomsternes placering for de andre bier i bistadet?
Ved at danse!... Bien vender tilbage til bistadet og begynder at udføre
en dans. Denne dans er et udtryksmiddel, som den bruger til at fortælle
de andre bier om blomsternes placering. Denne dans, som gentages mange
gange af bien, indeholder al information om hældning, retning, afstand
og andre detaljer om fødekilden, som gør andre bier i stand til at finde
den.
Denne
dans er i virkeligheden et 8-tal, som konstant gentages af bien (se billedet).
Bien former den midterste del af 8-tallet ved at vrikke med halen og ved
at udføre zigzagbevægelser. Vinklen mellem zigzag'ene og linien mellem
solen og bistadet viser fødekildens nøjagtige placering (se billedet ovenover).
Det er imidlertid ikke nok at kende retningen til fødekilden. Arbejderbierne
har også brug for at "vide", hvor langt de skal flyve for at samle ingredienserne
til honningen, så derfor "fortæller" den bi, som er vendt tilbage fra
stedet med blomster, de andre bier om afstanden til blomsterstøvet ved
hjælp af bestemte kropsbevægelser. Den gør det ved at vrikke med den nederste
del af sin krop og derved skabe luftstrømme. For at "beskrive" f.eks.
en afstand på 250 m vrikker den nederste del af sin krop fem gange i et
halvt minut. På denne måde, beskrives fødekildens nøjagtige placering
i detaljer, både hvad angår retning og afstand.
Et nyt problem opstår for bierne på de flyveture, hvor flyvningen frem
og tilbage til fødekilden tager lang tid. Når bien, som kun kan beskrive
fødekilden i forhold til solens retning, vender tilbage til bistadet,
har solen flyttet sig en grad hvert fjerde minut. Derfor vil bien lave
en fejl i sin beskrivelse af fødekildens retning for de andre bier på
1 grad for hver fire minutter den tilbringer på vejen tilbage.
Forbavsende nok har bien ikke dette problem! Biens øjne består af hundredvis
af små heksagonale linser. Hver linse fokuserer, ligesom et teleskop,
på et meget snævert område. En bi, som ser mod solen på et bestemt tidspunkt
af dagen, kan altid finde dens placering, mens den flyver. Det formodes
at bien udfører denne kalkulation ved at bruge forandringen i det lys,
som solen udsender afhængigt af tidspunktet på dagen. Derfor kan bien
fastslå bestemmelsesstedets placering uden fejltagelser ved at udføre
korrektioner af den information, den giver i bistadet, efterhånden som
solen bevæger sig fremad.
METODE TIL AT AFMÆRKE BLOMSTERNE
Når
en blomst har været besøgt, er honningbien i stand til at opfatte, at
en anden bi allerede har suget nektaren fra blomsten, og forlader den
derfor straks. På denne måde spares både tid og energi. Hvordan opfatter
bien, uden at undersøge blomsten, at nektaren allerede er suget ud?
Dette er muligt, fordi den bi, som tidligere besøgte blomsten, har efterladt
et mærke med en speciel duft på den. Så snart en ny bi undersøger den
samme blomst, mærker den duften og forstår, at blomsten allerede har været
til gavn. Den bevæger sig derfor straks til en anden blomst. På denne
måde undgår bierne at spilde tid på den samme blomst.
DEN MIRAKULØSE HONNING
Ved du, hvor vigtig en fødekilde den honning er, som Allah tilbyder mennesket
ved hjælp af et lille insekt?
Honning består af sukker, som f.eks. glukose og fruktose og af mineraler
som f.eks. magnesium, potasium, calcium, natriumklorid, svovl, jern og
fosfat. Den indeholder B1, B2, C, B6, B5 og B3 vitaminer, som ændrer sig
i takt med kvaliteten af nektaren og blomsterstøvet. Desuden findes der
små mængder kobber, jod og zink. Den indeholder også forskellige slags
hormoner.
Som Allah siger i Koranen: "Honning er et lægemiddel for menneskene".
Dette videnskabelige faktum blev bekræftet af videnskabsfolk, som samledes
under Verdens Biavler Konferencen (World Apiculture Conference), der afholdtes
den 20.-26. september 1993 i Kina. Under konferencen diskuterede man behandlinger
med honning-derivater. Specielt de amerikanske videnskabsfolk sagde, at
honning, Gele Royal, pollen og propolis (bivoks) kan helbrede mange sygdomme.
En rumænsk læge fastslog, at han afprøvede honning på patienter med grå
stær og 2002 ud af 2094 patienter kom sig fuldstændigt. Polske læger oplyste
på konferencen, at propolis hjælper med at kurere mange sygdomme, som
f.eks. hæmorroider, hudproblemer, gynækologiske sygdomme og mange andre
ubalancer.
"Og Han har undertvunget for jer (alt), som er I himlene og på jorden:
En nådesgerning fra Ham.. I dette er der sandelig tegn for et folk,
som vil tænke sig om." (Sura al-jathija:13)
". Af deres maver kommer en drik,
mangfoldig I farve, hvori der er lægedom for mennesker." (Sura al-Nahl:69) |
I dag har biavl og biprodukter åbnet for nye retninger af undersøgelser
i videnskabeligt avancerede lande. Andre fordele ved honningen kan beskrives
som nedenfor:
Let fordøjelig: Da sukkermolekyler i honning kan omdannes
til andre sukkerformer (f.eks. fra fruktose til glukose) fordøjes honning
let af de sarteste maver, trods dens høje indhold af syre. Den hjælper
nyrerne og tarmene til at fungere bedre.
Lavt kalorieindhold: En anden fordel ved honningen er,
at når man sammenligner den med den samme mængde sukker, giver honningen
40% færre kalorier til kroppen. Selvom den giver megen energi, øger den
ikke kroppens vægt.
Optages hurtigt gennem blodet: Når honning blandes med lidt vand, optages
den i blodstrømmen på 7 minutter. Dens frie sukkermolekyler medfører at
hjernen fungerer bedre, da hjernen har det største forbrug af sukker.
Støtter bloddannelsen: Honning leverer en vigtig del af den nødvendige
energi til bloddannelsen. Desuden hjælper den til at rense blodet. Den
har positiv indflydelse på regulering af blodets cirkulationsevne. Den
virker også beskyttende mod kredsløbsproblemer og åreforkalkning.
Virker bakteriedræbende: Honningens bakteriedræbende
egenskaber kaldes "hæmningseffekten". Eksperimenter med honning viser,
at dens bakteriedræbende egenskaber fordobles, når den fortyndes med vand.
Det er meget interessant at bemærke, at nyfødte bier i bikolonien fodres
med fortyndet honning af de bier, som er ansvarlige for opsynet med dem
- som om de kender denne egenskab ved honningen.
Gelé Royal: Gelé Royal er en substans, der produceres
af arbejderbierne inde i bistadet. Denne nærende substans indeholder sukker,
proteiner, fedt og mange vitaminer. Den bruges ofte ved problemer, som
skyldes vævs-skader eller fysisk svaghed.
Det er indlysende, at honning, som produceres i meget større mængder
end nødvendigt for bierne, er skabt til menneskets fordel. Det er ligeledes
indlysende, at bierne ikke kan udføre en sådan opgave "på egen hånd".
|